Hyppigt stillede spørgsmål

 
Betyder en diagnosticeret infertilitet, at jeg er steril?

Sterilitet er sjælden. I en stor UK undersøgelse meldte kun 2,4 % af kvinderne i alderen 40-55 om uforklaret infertilitet uden graviditeter i løbet af deres reproduktive år. Yderligere 1,9 % havde aldrig født på trods af, at de havde været gravide.[3] For de fleste par realiseres forventningerne om en vellykket graviditet, selvom der er brug for lidt hjælp undervejs.

 
Hvor vellykkede er fertilitetsbehandlinger?

Forbedringer inden for medicin, mikrokirurgi og ART muliggør graviditet for de fleste par, der bliver behandlet.  Især har succesrater for par, der har behov for ART, forbedret sig sensationelt. En dansk undersøgelse fra 2009 viste, at ud af par, der havde påbegyndt en ART-behandling, havde næsten 70 % haft held med at få mindst et barn inden for fem år.[5] Det er dog vigtigt at huske, at succesraten for fertilitetsbehandlinger ikke er absolut. Resultatet vil være forskelligt for hvert enkelt par og klinik.

 
Er der bivirkninger i forbindelse med hormonbehandlinger?

Kliniske undersøgelser har vist, at hormonbehandlinger har en god sikkerhedsprofil. Ligesom det er tilfældet med al receptmedicin, er der dog mulige bivirkninger. Din læge vil oplyse alle potentielle virkninger og holde øje med din respons på behandlingen. Husk, at meddele alle symptomer til din læge.

 
Hvad er ART?

ART er navnet på mange forskellige fertilitetsbehandlinger eller procedurer, der omfatter in vitro behandling af både humane æg- og sædceller eller embryoner med det formål at skabe en graviditet. ART omfatter mange forskellige procedurer, herunder IVF (som er mest almindelig), ICSI, MESA og TESE.

 
Hvor mange behandlingscyklusser skal vi regne med?

De fleste par, som det lykkes at blive gravide, skal have flere behandlingscyklusser. En dansk undersøgelse fra 2009 viste, at ud af par, der havde påbegyndt en ART-behandling, havde næsten 70 % haft held med at få mindst et barn inden for fem år. Inden for denne tidsperiode næsten fordobledes antallet af par, for hvem det lykkedes, mellem et og tre år efter ART-behandlingerne. Mere end 40 % gennemgik fire eller flere cyklusser i løbet af 5 år af undersøgelsen.[2] Det er dog vigtigt at huske, at succesraten for fertilitetsbehandlinger ikke er absolut. Resultatet vil være forskelligt for hvert enkelt par og klinik.

 
Hvor etableret er ART?

Det første barn, der blev undfanget ved hjælp af ART, blev født i UK i 1978. Hendes navn er Louise Brown. Louise blev selv mor i 2006. Hun fødte en søn uden ART. Enhver læge og klinik vil have en forskellig niveauerfaring med ART. Sørg for, at du er godt tilpas med din kliniks valg, før behandlingen påbegyndes.

 
Undertiden føles det som om, at fertilitetsbehandlingen har overtaget vores liv. Jeg kan mærke hvor belastende, den er på vores forhold. Hvad kan vi gøre for at sikre, at vi bliver sammen?

Presset ved en fertilitetsbehandling kan få overtaget over ethvert forhold, uanset hvor solidt det er. Følelser kan til tider løbe ud af kontrol, og kommunikationen kan bryde sammen. Sørg for at arbejde som et team og find måder at styrke jeres forhold på.

 
Er der noget, jeg kan gøre, mens jeg venter på resultatet af min graviditetstest, for at forbedre mine chancer for undfangelse?

Din læge vil rådgive dig, hvis hun/han mener, at du bør tage eventuelle forholdsregler, men alt, hvad du kan gøre, er hovedsagelig at lade naturen gå sin gang. Brug ventekortet til at holde humøret oppe på dette tidspunkt, og hold dig selv beskæftiget med de aktiviteter, du nyder. At begynde at planlægge den næste cyklus kan hjælpe med til at lindre din skuffelse lidt, hvis tingene ikke går som håbet. De fleste par opnår først vellykkede resultater efter mange behandlingscyklusser.

 
Undertiden føler jeg, at min partner ikke rigtigt deltager i den proces, som vi gennemgår. Er dette en normal mandlig reaktion?

Mænd og kvinder er forskellige. De kommunikerer forskelligt, de håndterer følelser forskelligt og løser problemer forskelligt. Det er sandsynligt, at hans følelser er lige så dybe som dine, men han bearbejder dem forskelligt. At være opmærksom på disse forskelle kan hjælpe dig med at undgå misforståelser og sætte dig i stand til at opleve jeres behandlingsforløb som et team. Brug fertilitetskompasset til at få kendskab til din håndteringsevne og bed din partner om at gøre det samme. At diskutere jeres resultater kan måske hjælpe jer til at forstå hinanden bedre og finde ud af at arbejde sammen som et team.

 
Jeg føler, at jeg mangler udholdenhed til at gennemgå endnu en behandlingscyklus, men min partner siger, at vi ikke må give op. Hvor store er mine chancer for at blive gravid?

Fertilitetsbehandlinger er anstrengende, fysisk som psykisk. Til tider er det naturligt at føle sig overmandet. Hvis I ikke er sikre på jeres chancer for undfangelse, skal I aftale tid hos jeres læge for at diskutere jeres betænkeligheder. I mellemtiden kan det hjælpe at diskutere disse fire nøglespørgsmål med din partner for at afgøre, om I har brug for en pause.

 

1. Oakley L et al. Lifetime prevalence of infertility and infertility treatment in the UK: results from a population-based survey of reproduction. Hum Reprod 2008;23(2):447-450. 2. Pinborg A et al, Prospective longitudinal cohort study on cumulative 5-year delivery and adoption rates among 1338 couples initiating infertility treatment. Hum Reprod.2009;24: 991-999.