Social networking

Facebook

Service

Sidste skridt

Udvalgte artikler

Få balance i dit liv: stresshåndtering og fertilitetsbehandling: Undertiden opgiver par deres drøm om et barn, før de har brugt nok tid på at få deres fertilitetsbehandling til at fungere. Det følelsesmæssige stress, der er forbundet med at håndtere deres graviditetsvanskeligheder, kan blive for stor.
Læs mere
Test og behandlinger på en fertilitetsklinik: Specialiserede fertilitetsklinikker tilbyder en lang række fertilitetsbehandlinger fra simple lavkomplekse procedurer til ART (Assisted Reproductive Technologies). Mange par har været i jeres situation og fundet nyt håb for graviditet: Der er grund til optimisme.
Læs mere
Der er støtte at hente overalt: Opbygning af et støttenetværk, der fungerer: Det kan være ubehageligt at diskutere fertilitetsemner, men det er vigtigt, at du rækker ud efter støtte.
Beslut, hvem det er bedst at betro sig til, mens du er under behandling.
Fakta om chancer: Hvorfor der ofte er behov for flere cyklusser: Selvom behandlingen fjerner eventuelle hindringer for undfangelse, er chancerne for et vellykket resultat i en bestemt cyklus langt fra 100 %. De fleste par har brug for flere behandlingscyklusser for at opnå resultater.
Læs mere
Planlægning af dit liv under behandlingen: Det er normalt, at par føler, at de er på en følelsesmæssig rutschebane under en fertilitetsbehandlingscyklus. Det håb, de nærer i begyndelsen, kan blive erstattet af sorg, hvis en cyklus ikke giver resultat. Det kan hjælpe at tage et langsigtet overblik.
Læs mere
Afhjælpning af stress i behandlingscyklussens venteperiode: Den mest stressende fase i behandlingscyklussen er ofte ventetiden - perioden mellem embryonindsætningen og graviditetstesten.
Læs mere
Følelsesmæssig forbindelse: Mandlige og kvindelige håndteringsstrategier: At betvivle din fertilitet, enten som person eller par, kan være et stærkt ladet emne. Det kan påvirke næsten alle aspekter af dit liv - selvværd, dine drømme, dine forhold. Mænd og kvinder kommunikerer deres reaktioner og følelser på forskellig måde.
Læs mere
At bevare et stærkt forhold: teamwork til minimering af stress: Under behandlingen vil styrken i dit forhold til tider blive afprøvet: Følelser kan løbe ud af kontrol og kommunikationen kan blive dårlig. Det er af afgørende betydning at opbygge et stærkt forhold for par i fertilitetsbehandling: Det er et forløb, der vedrører jer begge.
Læs mere
Vurdering af jeres muligheder og chancer for undfangelse: Moderne medicin tilbyder en række behandlinger til løsning af fertilitetsproblemer. Vellykkede resultater afhænger af en kombination af faktorer, inklusive din diagnose, dit valg af behandling og dine medicinske behandleres ekspertise.
Læs mere
At være en støttende partner: Forståelse af sindstilstande: Infertilitet er et fælles problem, som bedst takles med positive tanker som et team. Til tider må du kæmpe for at vide, hvordan du bedst støtter din partner. Uanset om det er en behandlingscyklus eller en graviditetstest kan I bedst komme gennem hver stressende fase sammen.
Læs mere
ART: Hvor længe skal vi forsøge?: Hvis din fertilitetsklinik har anbefalet, at du gennemgår en eller flere ART- (Assisted Reproductive Technologies) behandlinger, kan du spekulere på, hvor mange behandlingscyklusser, du skal planlægge. Den generelle succesrate er høj. Diskuter derfor dine omstændigheder med en specialist
Læs mere
At forsøge en anden fertilitetsbehandlingscyklus eller beslutte at tage en pause: Fertilitetsbehandlinger kræver fysisk og følelsesmæssigt engagement. Når I skal vælge, hvorvidt I vil fortsætte med endnu en cyklus, skal I forstå, at der ikke er nogen rigtige eller forkerte svar. Det, som du først skal bekymre dig om, skal altid være dit velbefindende og din mentale sundhed samt jeres fælles engagement.
Læs mere
En klinisk blå bog: De professionelle inden for testning og behandling: I løbet af de næste få måneder vil du komme i kontakt med mange nye ansigter.
Læs mere
Kommunikation med læger og fertilitetspersonale: Det er vigtigt at have tillid til den medicinske behandling, du får, og at du er i stand til at bringe eventuelle emner op, hvis de skulle opstå.
Læs mere
Myter om fertilitet: Adskil fakta fra fiktion: Graviditet er et resultat af en kompleks kombination af faktorer og hændelser. Men der verserer mange historier om emner vedrørende reproduktionssundhed og graviditetsfakta, der er baseret på myter og ikke fakta! Her er ti myter om fertilitet, som du måske gerne vil vide sandheden om.
Læs mere
At blive gravid: mere om fertilitet og undfangelse: Du og din partner skal diskutere jeres ønske om at få en familie på hvert nyt stadie i behandlingen. En vellykket behandling involverer et fælles engagement. Det kræver også en forståelse af, at en graviditet er et resultat af en kompleks kombination af faktorer og forløb.
Læs mere
Stigende infertilitet? De store chancer for at få et barn: Fuldstændig infertilitet er sjælden. Det er mere almindeligt med nedsat eller subfertilitet, som beskriver en forsinkelse eller vanskelighed ved at blive gravid. Mange par, der er diagnosticeret med undfangelsesvanskeligheder, modtager en vellykket behandling, som ender med et barn.
Læs mere
Kvindeligt reproduktionssystem: undfangelse, anatomi og funktion: At forstå reproduktionssystemet er en vigtig del af at vide, hvordan chancerne for graviditet forbedres.
Læs mere
Mandlig reproduktion: anatomi, funktion og graviditetsvanskeligheder: Før du ser på mulige årsager til infertilitet, vil du måske checke nogle fakta om de nøgleorganer, der er involveret i reproduktionen.
Læs mere
En oversigt over opnåelse af graviditet: Du ved, hvor du gerne vil være: Du forsøger at blive forælder, men du er ikke gravid. Vær helt rolig. Det er sandsynligt, at dine forventninger realiseres, selvom det er nødvendigt med lidt hjælp. Denne artikel vil vise dig noget af den hjælp, du kan få til at blive gravid.
Læs mere
At være en støttende ven: Forståelse af deres følelsesmæssige tilstand: For en kvinde, der forsøger at blive gravid, kan det være traumatisk at se usikkerheden omkring fertilitet i øjnene. Hvis du støtter en ven i denne situation, vil du måske instinktivt spørge hende om hendes følelser. Men det er vigtigt først at aflæse deres sindstilstand og vente på deres stikord.
Læs mere
Vidnesbyrd: Oplevelser fra det virkelige liv om fertilitetsbehandlinger: Når I tænker tanker som ‘ingen ved, hvad vi gennemgår’, kan det være en trøst at høre fra personer, der har gennemgået det samme.
Læs mere

Kromosomer

Strukturer, der findes i cellekerner, som indeholder gener og bærer arvelig information, såsom øjenfarve, blodtype og modtagelighed over for sygdom. Mennesker har 23 par kromosomer. Et sæt af 23 kromosomer arves fra den biologiske mor via hendes æg og det andet fra den biologiske far via hans sæd. Hver sædcelle indeholder enten mandlige eller kvindelige kønskromosomer, der som sådan bestemmer fosterets køn. Der sker genetiske abnormiteter, når der fødes et barn med et manglende kromosom eller med flere kopier af et kromosompar.

Kryopreservation

En teknik, der anvendes til at opbevare humant væv ved meget lave temperaturer. Embryoner, der ikke bruges i en ART-cyklus, kan blive bevaret på denne måde til senere brug. Kaldes også “frysning”.

Kryptorkidisme

En tilstand, der normalt opdages ved fødslen eller i barndommen, hvor testiklerne ikke er sunket ned. Når et drengefoster udvikles i livmoderen, dannes dets testikler normalt i maven og falder ned i skrotum kort inden fødslen. Ikke-nedsunkne testikler falder normalt ned af sig selv omkring den sjette levemåned, men det er ikke sandsynligt, at de falder ned af sig selv efter denne periode.

Kunstig insemination (AI – Artificial Insemination)

Procedure, hvorved der føres sædceller via vagina ind i livmoderhalsen eller livmoderen ved hjælp af et kateter. Teknikken anvendes til at indsætte donorsæd eller for at løse problemer med seksuelle præstationer, interaktion mellem sæd og slim eller sædkvalitet.

Kønsvorter

Benigne vækster på genitalierne, udvendigt eller indvendigt, som er forårsaget af det humane papillomavirus (HPV).

Laparoskopi

Undersøgelse af bækkenområdet med et lille teleskop, der kaldes et laparoskop.

Lutealfase

Dagene i den menstruelle cyklus efter ægløsning, når corpus luteum danner progesteron til forberedelse af embryoimplantation.

Luteiniserende hormon (LH)

Et hypofysehormon, der stimulerer kønskirtlerne. Hos en mand er LH nødvendigt til produktion af sæd og testosteron. Hos en kvinde er LH nødvendigt til produktion af østrogen.

Gamet

En reproduktiv celle: sæd (mand) eller æg (kvinde).

Genital herpes

En seksuelt overført sygdom, der er forårsaget af herpes simplex vira type 1 eller type 2, som resulterer i sår på kønsorganerne.

GnRH-analoger

Lægemidler, der midlertidigt blokerer den naturlige frigivelse af luteiniserende hormon (LH) eller follikelstimulerende hormon (FSH) for at lade den hormonelle cyklus blive styret klinisk. Ved at undertrykke disse hormoner kan lægerne præcist kontrollere ovariestimulation og forhindre spontan ægløsning, før der udtages æg.

Gonadotropiner

Hormoner, der udskilles af hypofysen, der styrer den reproduktive funktion, som f.eks. det luteiniserende hormon (LH) og det follikelstimulerende hormon (FSH).

Gonadotropinfrigørende hormon (GnRH)

Et hormon, der udskilles fra hjernen, som igen stimulerer hypofysen til at producere hormoner, der er involveret i fertilitetscyklussen, hovedsageligt luteiniserende hormon (LH) og follikelstimulerende hormon (FSH).

Manuel palpering

En fysisk undersøgelse af eventuelle genitale abnormiteter eller andre fysiske tegn, der kan være forbundet med vanskeligheder ved at undfange.

Medfødte abnormiteter

Fysiske abnormiteter, der er til stede ved fødslen.

Menstruation

Udskillelse af livmodervæggen ved blødning. Hvis der ikke forekommer graviditet, sker dette normalt ca. en gang hver 28. dag.

Mikromanipulation

En række teknikker, der udføres på et laboratorium med mikroskopisk vejledning, som f.eks. ICSI (Intracytoplasmic Sperm Injection).

Motilitet

Sædcellers evne til at svømme eller bevæge sig. Lav motilitet betyder, at sædcellerne har færre chancer for at nå og befrugte ægget.

Myom

En godartet tumor i livmoderen, der består af muskelvæv. Myomer er ofte årsag til vedvarende infertilitet eller aborter.

Intracytoplasmic Sperm Injection (ICSI)

En enkelt sædcelle injiceres direkte ind i en ægcelle ved hjælp af et mikroscop. Hvis der finder fusion sted, indsættes fosteret i livmoderen til implantation. Denne kliniske procedure anvendes ofte sammen med in vitro fertilisering, hvis den mandlige partner har et meget lavt antal sædceller, lav sædmotilitet eller sædceller af dårlig kvalitet.

Idiopatisk infertilitet

Uforklaret infertilitet.

Immunsystemsygdomme

Ved sjældne lejligheder kan et hæmmet immunsystem betragte ægget og sædcellerne som et ‘fremmedlegeme’ og angribe det som en ‘ubuden gæst.’

Implantation

Den proces, hvorved embryonerne indkapsler sig i slimhinden i livmoderen. Cellerne fra embryonet forbinder sig til sidst med moderens blodkar for at danne moderkagen. Se også Ektopisk graviditet.

In vitro fertilisering (IVF)

Æg, der produceres ved hjælp af fertilitetsmedicin, hentes fra kvindens krop og befrugtes med sæd i et laboratoriemiljø. De resulterende embryoner indføres via kateter i livmoderen.

In Vivo

En proces, der foregår inde i kroppen.

Immune system disorders

On rare occasions, an impaired immune system may regard the egg or sperm as a ‘foreign body,’ and attack it as an ‘intruder.’

Infertilitet eller primær infertilitet

Et pars manglende evne til at undfange efter et år med ubeskyttede samlejer – seks måneder, hvis kvinden er over 35 – eller den manglende evne til at gå en graviditet ud til en levende fødsel. Se også Subfertilitet.

Inflammatorisk bækkensygdom

Et generisk udtryk for inflammation i livmoderen, æggelederne og/eller æggestokkene, som kan føre til ardannelse eller sammenvoksninger med det nærliggende væv. Inflammatorisk bækkensygdom kan referere til virale, fungale, parasitiske eller bakterielle infektioner og er ofte forbundet med seksuelt overførte infektioner.

Intrauterin anordning (IUD)

Et præventionsmiddel, der består et lille stykke bøjet plastic, som forhindrer graviditet ved at ændre omgivelserne i livmoderen.

Intrauterin insemination (IUI)

En procedure, hvorved der indsættes sædceller direkte i livmoderen via livmoderhalsen ved hjælp af et kateter.

Hepatitis

En sygdom, der karakteriseres ved inflammation af leveren, som skyldes forskellige ting, inklusive en række vira (dvs. A, B, C, E).

Hormonel ubalance

En unormal hormonel balance, der f.eks. kan opstå af for lidt eller for meget østrogen eller progesteron.

Hormoner

Kemiske budbringere, der produceres af kroppen, som sender instruktioner fra et organ til et andet.

Human immundefektvirus (HIV)/erhvervet immudefektsyndrom (AIDS)

En sygdom i det humane immunsystem, der er forårsaget af HIV-viruset, som kan pådrages gennem seksuel kontakt.

Humant choriongonadotropin (hCG)

Et hormon, der frigives af moderkagen efter implantation, der gør, at corpus luteum bliver ved med at producere østradiol og progesteron og således forhindrer menstruation. Hormonet gives også via injektion for at fremkalde ægløsning efter nogle fertilitetsbehandlinger. Hos mænd anvendes det til at stimulere produktionen af testosteron.

Humant menopausalt gonadotropin (hmG)

Naturlige stoffer, der findes i urinen hos kvinder i overgangsalderen. Når hMG først er udtrukket og steriliseret, gives det til kvinder for at stimulere ægløsning.

Hypofyse

Hypofysen kontrollerer funktionen af andre endokrine kirtler og er placeret nederst i hjernen. Den producerer hormoner, der omfatter det luteiniserende hormon (LH) og det follikelstimulerende hormon (FSH), som stimulerer æggestokkene og testiklerne.

Hypogonadotropisk hypogonadisme (HH)

Nedsat aktivitet af hypothalamus eller hypofysen, der resulterer i funktion under gennemsnittet af æggestokkene eller testiklerne og lav produktion af hormonerne luteiniserende hormon (LH) og follikelstimulerende hormon (FSH), østrogen, progesteron og testosteron, som er nødvendigt for reproduktion.

Hypothalamus

Den kirtel nederst i hjernen, der styrer frigivelsen af hormoner fra hypofysen.

Hysteroskopi

En visuel undersøgelse af livmoderen via vagina ved hjælp af et teleskopinstrument for at identificere eventuelle misdannelser i livmodervæggen, forekomst af myomer, fibroide vækster eller beskadigelse af æggelederne. Hvis det er nødvendigt, kan der samtidigt udføres en mindre operation, uden at det er nødvendigt at foretage en større incision.

Cervical mucus

Et naturligt smøremiddel, som kvindens krop producerer, der er med til at transportere sæd og beskytte mod infektion.

Cervix

Cervix eller halsen på livmoderen er den nederste, smalle del af livmoderen, hvor den munder ud i enden af vagina.

Chlamydia

En seksuelt overført infektion, som kan være asymptomatisk eller forårsage inflammation i kønsorganerne og udflåd, bækkensmerter og feber. Ubehandlet chlamydia kan føre til inflammatorisk bækkensygdom og fertilitetsproblemer.

Corpus luteum

En hormonudskillende masse i æggestokken, der dannes af resterne af en follikel hver gang, der frigives et æg. De hormoner, som massen producerer, forbereder livmoderen på implantation af fosteret. Hvis der ikke sker graviditet, udskilles massen under menstruation.

Vagina

Den muskulære åbning, som sædcellerne bevæger sig gennem for at nå et æg. Vagina fungerer også som en passage for menstruationsblod og sekreter, som kan hjælpe eller spærre for sædcellerne på deres vandring til befrugtning af et æg.

TESE (Testicular Sperm Extraction) og MESA (Microsurgical Epididymal Sperm Aspiration)

Ekstraktion af sædceller direkte fra testiklerne (TESE) eller fra epididymis (MESA), hvis der ikke findes sædceller i sædudtømningen. Der foretages et mindre kirurgisk indgreb for at fjerne vævsprøver, som kan indeholde sædceller. Sædcellerne anvendes derefter i ICSI- (Intracytoplasmic Sperm Injection) behandlingen.

Testikelkræft

En ondartet tumor, der udvikles i testiklerne, kan ødelægge testikelvævet. Hvis den ikke opdages tilstrækkeligt tidligt, kan den også spredes til andre dele af kroppen.

Testikler eller testes

De mandlige kønskirtler, som er placeret i en sæk under penis, der kaldes skrotum. Deres hovedfunktioner er at producere sædceller og frigive det mandlige kønshormon testosteron. For at producere og ernære sædcellerne forbliver temperaturen inde i testiklerne omkring 1°C køligere end den normale kropstemperatur.

Testosteron

Det mandlige hormon, der er ansvarligt for at danne sekundære kønskarakteristika, som f.eks. ansigtshår, og understøtte kønsdriften. Testosteron er også nødvendig for udviklingen af sæd.

Tubar graviditet

Udviklingen og fæstelsen af et embryo i en æggeleder. Se også ektopisk graviditet.

Skrotum

Den hudpose under penis, som indeholder testiklerne eller testis.

Sterilitet

En irreversibel tilstand, der forhindrer undfangelse.

Subfertilitet

En tilstand, der påvirker par, som allerede har undfanget eller fået en abort eller ét barn, men som nu oplever vanskeligheder ved at udvide deres familie. Se også Infertilitet eller Primær infertilitet.

Sædblærer

To poser, der er placeret bag den mandlige blære, og som producerer en del af den sædvæske, der anvendes til at transportere og ernære sædcellerne.

Sædceller eller spermatozoer

Den gamet eller reproduktive celle, der bærer den mandlige genetiske information frem til det kvindelige æg.

Sædleder

Et langt buet rør, der udgør en del af sædopbevaringen og transportsystemet.

Sædmotilitet

Procentdelen af alle bevægende sædceller i en sædprøve.

Sædtal

Antallet af sædceller i en sædudtømning. Kaldes også sædkoncentration og opgives som antallet af sædceller pr. milliliter. Se også Azoospermi og Oligospermi.

Sædvæske

Den væske, der frigives af penis under orgasme, som er med til at transportere de sædceller, der dannes i testiklerne.

PCOS (polycystisk ovariesyndrom)

En hormonel ubalance, der fører til dannelsen af ovariecyster og bringer forstyrrelse i ægløsningen. Uden progesteron er en kvindes menstruationscyklus uregelmæssig eller mangler.

Penis

Det mandlige kønsorgan, der leverer sæd med sædceller i vagina ved ejakulation. Under seksuel stimulering bliver penis erigeret, når dens svampevæv fyldes med blod.

Placenta (moderkage)

Et midlertidigt organ gennem hvilket, moderen nærer det voksende foster, overfører ilt og modtager kuldioxid fra fosteret. Efter fødslen løsrives moderkagen fra livmodervæggen og udstødes fra kroppen som efterbyrd.

Progesteron

Et hormon, der udskilles af corpus luteum for at forberede kroppen på graviditet og, hvis der indtræder graviditet, for at bevare det indtil fødslen via moderkagen. Hvis der ikke sker implantation, falder hormonniveauerne, endometriet nedbrydes, og menstruationen indtræffer.

Prolaktin

Et hormon, der produceres i hjernen, som stimulerer diegivning – strømmen af brystmælk.

Prostata

En kirtel hos mænd på størrelse med en kastanje, der sidder under blæren, og som producerer 60 % af den sædvæske, der anvendes til at transportere sædcellerne.

Præmatur overgangsalder eller præmaturt ovariesvigt

Overgangsalder, der indtræder ved eller før 40 års alderen, er et resultat af genetiske autoimmune sygdomme, medicinske procedurer eller behandlinger.

Pubertet

Ungdomsstadiet, der er markeret af udviklingen af sekundære kønskarakteristika, herunder menstruation hos kvinder. Hos piger indtræder puberteten mellem 11 og 14 års alderen og hos drenge mellem 13 og 16 års alderen.

Obstetriker/gynækolog (OBGYN)

En læge, som forløser børn og er specialiseret i behandling af de kvindelige reproduktionsorganer.

OHSS (Ovarian Hyper Stimulation Syndrome – ovarielt hyperstimulationssyndrom)

En tilstand, der karakteriseres af forstørrelse af æggestokkene, væskeretention og vægtforøgelse. Kan forekomme, når æggestokkene er overstimulerede under assisteret reproduktion.

Oligospermi

En tilstand, hvor en sædprøve indeholder under 20 millioner spermatozoer pr. sædudtømning. Mange medicinske tilstande reducerer sædkoncentrationen. Virkningerne kan være midlertidige eller permanente. Se også Azoospermi.

Ovariefollikel

Den struktur, hvor æggene næres til modning. Selvom generelt kun et æg frigøres ad gangen, begynder et sted mellem 10 og 20 follikler den månedlige modningsproces. De overskydende ovariefollikler reabsorberes, før der sker ægløsning.

Ovariesvigt

Æggestokkenes manglende respons på hormonel stimulering fra hypofysen på grund af beskadigelse af eller misdannelse i æggestokkene eller en kronisk sygdom som f.eks. autoimmun sygdom eller aldringsproces.

Overgangsalder

Diagnosticeres typisk 12 måneder efter en kvindes sidste menstruationscyklus. Den naturlige overgangsalder indtræder, når æggestokkene nedsætter deres produktion af kønshormonerne østrogen og progesteron og markerer enden på en kvindes fertilitet. Se Præmatur overgangsalder.

Ovulationsinduktion (OI)

Medicinsk behandling, der foretages for at igangsætte ægløsning.

Ejakulere

Den sædvæske, der udtømmes ved den mandlige orgasme, som er med til at transportere sædcellerne.

Ektopisk graviditet

En graviditet, hvor fosteret sætter sig fast uden for livmoderen og ikke kan holdes i live.

Embryo

De tidlige stadier af føtal vækst fra undfangelsen til den ottende uge i graviditeten.

Embryolog

En specialist, der er involveret i de forskellige aspekter af laboratorieprocedurer for assisteret reproduktion med relation til sædceller, ægceller og embryoner.

Embryotransferering

Den proces, hvorved et embryo indsættes i livmoderen, når ægget er blevet befrugtet uden for kroppen under en laboratorieprocedure.

Endokrinolog

En medicinsk specialist, der beskæftiger sig med undersøgelse af hormoner og infertilitet, og som først er uddannet som obstetriker/gynækolog.

Endometriebiopsi

Udtagning af en prøve af livmodervæggen til undersøgelse.

Endometriose

En tilstand hvorved de celler, der normalt udgør væggen i livmoderhulen, vokser uden for livmoderen, f.eks. i æggelederne, æggestokkene eller endog blæren eller tarmene. Årsagen er stort set ukendt. Ardannelse fra endometriose kan forårsage undfangelsesvanskeligheder.

Endometrium

Livmodervæggen, som udskilles under menstruationscyklussen. Hvis der sker undfangelse, implanterer embryoen sig selv i den frugtbare vaskulære membran, som nærer det voksende foster.

Epididymis

Et tæt sammenrullet rør, der er placeret over testiklerne eller testis, hvor sædcellerne modnes til befrugtning.

Diabetes

En tilstand, hvor bugspytkirtlen ikke producerer tilstrækkelig insulin (type 1 diabetes), eller kroppen ikke kan respondere normalt på den insulin, der dannes (type 2 diabetes). Dette forårsager, at glukoseniveauerne i blodet stiger og fører til symptomer som øget vandladning, ekstrem tørst og uforklaret vægttab.

Basal kropstemperatur

Den laveste temperatur, som kroppen opnår, sædvanligvis målt omgående efter opvågnen, og før der foretages eventuelle fysiske aktiviteter. En stigning i kropstemperaturen på ca. en halv grad omkring 14 dage inde i en gennemsnitlig 28-dages cyklus indikerer, at der har fundet ægløsning sted.

Befrugtning

Det øjeblik i undfangelsen, hvor det genetiske materiale, der er i sædcellen og ægcellen, forener sig til dannelse af et embryo. Befrugtning finder normalt sted i æggelederen. Den kan også ske in vitro under en klinisk proces. Se også In vitro fertilisering.

Biopsi

Udtagning af en lille portion kropsvæv til mikroskopisk undersøgelse.

Biosyntese

En proces, hvorved der dannes kemiske forbindelser i kroppen fra usammensatte forbindelser eller mindre molekyler.

Blastocysttransferering

En procedure, hvorved man lader et embryo udvikle sig i ca. 5 eller 6 dage for at nå ‘blastocyststadiet’, før det indsættes i livmoderen til implantation.

Blære

Det organ, der opsamler urin, som udskilles af nyrene, før den udtømmes ved urinering.

Bølge af luteiniserende hormon

Detekteringen af forøgede niveauer af luteiniserende hormon (LH) indikerer en forestående ægløsning, dvs. at et modent æg er ved at blive frigivet fra en follikel.

Abort

Spontant tab af et levedygtigt embryo eller foster fra livmoderen.

Ambulant patient

En person, der gennemgår en klinisk procedure, der ikke kræver indlæggelse på hospital.

Amenorrhoea

Udebleven menstruation hos en kvinde i den i den reproduktive alder. Fysiologiske tilstande af amenorrhoea ses under graviditet og amning. Uden for de reproduktive år er der ikke menstruation i barndommen og efter overgangsalderen. Se også præmatur overgangsalder.

Androlog

En medicinsk specialist, som arbejder med det mandlige helbred, især problemer med relation til det mandlige reproduktionssystem og urologiske problemer, som særligt vedrører mænd.

Assisterede Reproduktive Teknologier (ART)

Mange forskellige procedurer, der anvendes til at fremkalde undfangelse uden samleje, herunder IVF (In Vitro Fertilisation), GIFT (Gamete Intra-Fallopian Transfer) eller ZIFT (Zygote Intra-Fallopian Transfer), ICSI (Intracyto-plasmic Sperm Injection), MESA (Microsurgical Epididymal Sperm Aspiration) og TESE (Testicular Sperm Extraction).

Assisteret hatching

En procedure, hvorved der bores et lille hul i fosterets beskyttelsesmembran ved hjælp af en laseranordning eller en fortyndet syreopløsning for at fremme hatching og hjælpe til ved implantationen.

Autoimmun sygdom

En sygdom, hvor kroppen angriber sine egne celler på grund af et overaktivt immunrespons.

Azoospermi

En fuldstændig mangel på sædceller i sædvæsken. Se også oligospermi.

Fertilitetsbehandling

Enhver procedure, der anvendes for at forbedre fertiliteten eller for at hjælpe par med at opnå graviditet.

Fertilitetspsykolog

En specialbehandler med professionelle kvalifikationer inden for psykologi og rådgivning med relation til fertilitetproblemer.

Fibroid

En benign (dvs. ikke ondartet eller livstruende) tumor, der består af fibrøst væv, der kan dannes i livmodervæggen. Fibroide tumorer kan være til stede uden symptomer eller kan forårsage unormale menstruationsmønstre eller infertilitet.

Flerfoldsgraviditet

En graviditet med to eller flere fostre.

Follikel

En væskefyldt sæk i æggestokken, som indeholder det æg, der er frigivet under ægløsning. Hver måned udvikles et nyt æg, der bevæger sig mod æggelederen.

Follikelstimulerende Hormon

Et hormon, der frigives af hypofysen hos begge køn. Hos kvinder stimulerer FSH væksten af det ovariefollikel, der er nødvendigt til ægproduktion. Hos mænd stimulerer og understøtter FSH sædproduktionen. Forhøjede FSH-niveauer er forbundet med gonadotropinfejl hos både mænd og kvinder.

Frysning

Se Kryopreservation

Fåresyge

En virussygdom i ørespytkirtlerne. Hvis virussen pådrages efter puberteten, kan de sædproducerende celler i testiklerne beskadiges. I de fleste tilfælde er kun én testikel angrebet. Nogle mænd kan blive permanent sterile.

Udtagning af æg

En procedure, der anvendes til at få æg fra ovariefolliklerne til brug ved in vitro fertilisering. Hentningen kan foretages under en laparoskopisk procedure eller via vagina med brug af en stump sprøjte ved hjælp af ultralyd til at lokalisere folliklen i æggestokken.

Ultralyd

En medicinsk billedteknik, der anvendes i stedet for røntgen til at vise de reproduktive organer og overvåge udviklingen af folliklerne.

Undfangelse

Det øjeblik i befrugtningen, hvor sædcellen møder og trænger igennem ægget.

Uregelmæssig ægløsning

Menstruationscyklusser, der varierer mere end nogle få dage i længde fra måned til måned, betragtes som uregelmæssige. De fleste menstruationscyklusser sker ca. hver fjerde uge med et normalt mellemliggende område på 24 til 35 dage.

Urolog

En medicinsk specialist, der beskæftiger sig med behandling af urinvejene og det urogenitale system.

Uterus (livmoder)

Et pæreformet organ, der også kaldes moderskødet, som understøtter det voksende foster under graviditeten. Livmoderen består af: Den cervikale åbning, livmoderhalsen og livmoderhulen. De to æggeledere, der er åbne ind til livmoderen.