Assisterede reproduktionsteknologier
For mange par, der forsøger at undfange uden held, findes der en række avancerede fertilitetsbehandlinger, der er kendt som assisterede reproduktionsteknologier, inklusive in vitro fertilisering (IVF). Med de mange faktorer, der kan påvirke årsagen til jeres vanskeligheder, kan I blive rådet til at følge én af disse.
In vitro fertilisering (IVF)
Der gives hormonelle injektioner for at stimulere produktionen og modning af æg. Æggene og sædcellerne forenes i en laboratorieskål, hvorfra processen har sit navn. In Vitro betyder i glas på latin. Hvis æggene befrugtes, indsættes et i forvejen bestemt antal embryoner i kvindens livmoder. Forhåbentligt vil et sætte sig fast og begynde at udvikle sig.
Generelt kan IVF beskrives med fem trin:

Trin et: Ovariestimulation
Målet er at udvikle flere modne ægceller ved at stimulere æggestokkene med indsprøjtning af hormon i flere dage. Dette er nødvendigt, fordi ikke alle ægceller befrugtes og ikke alle embryoner udvikler sig eller sætter sig fast i livmoderen. Regelmæssige ultralyds- og blodprøver gør det muligt for lægen at iagttage antallet og størrelsen på de modnende follikler og tykkelsen af slimhinden i livmoderen.
Når ultralydsovervågningen angiver, at ægcellerne i folliklerne er tæt på at være modne, indsprøjtes et andet hormon for at fremprovokere endelig modning og ægløsning af folliklerne.
Trin to: Udtagning af æg
Ægcellerne skal tages ud inden for 36-38 timer efter ægløsningssprøjten. Ellers vil ægcellerne forsvinde og ikke være tilgængelige til færdiggørelse af behandlingen. Udtagning af æg foretages normalt via skeden under ultralydsvejledning med en lang hul kanyle.
Trin tre: Befrugtning
Den samme dag, hvor æggene hentes, leveres en frisk sædprøve vha. masturbation, som renses i laboratoriet for at optimere sædegenskaberne. Æggene og sædcellerne forenes derefter i en petriskål (eller med en ICSI-procedure) og kultiveres i en inkubator i 24 timer. Hvis fertilisering skal forekomme, skal de befrugtede æg modne i endnu 2-3 dage til embryotransferering eller 5-6 dage til blastocyttransferering.

Trin fire: Embryotransferering
En eller flere embryoner føres tilbage ind i livmoderen vha. en blød fin slange, der er fastgjort til en stump sprøjte. Proceduren, der udføres på klinikken, er relativt enkel og smertefri.
Trin fem: Lutealfasestøtte
Efter embryotransfereringen får kvinden de hormoner, som kroppen normalt producerer under den anden halvdel af menstruationscyklussen. Dette fortykker slimhinden i livmoderen for at klargøre den til at acceptere implantation af et befrugtet æg.
Der foretages en graviditetstest ca. 14 dage efter embryotransfereringen og, hvis den er positiv, foretages en ultralydsscanning to uger senere.
| Op til 30 % af de patienter, der bliver ovariestimuleret, har et mildt tilfælde af ovarielt hyperstimulationssyndrom (OHSS)1. Ved moderat OHSS kan patienterne udvikle eller akkumulere væske i maven, opleve mavesmerter, kvalme og mavetarmrelaterede symptomer. Hvis du oplever disse symptomer, skal du omgående underrette din læge. Typisk mild OHSS kan behandles med smertestillende midler i håndkøb og nedsat aktivitet1. Svær overstimulation kan kræve hospitalsindlæggelse. Regelmæssig overvågning reducerer dog risikoen for bivirkninger til 2 %1 eller mindre. |
|---|

ICSI (Intracyto-plasmic Sperm Injection)
Denne laboratorieprocedure anvendes, hvis den mandlige partner har et meget lavt antal sædceller, lav sædmotilitet eller sædceller af dårlig kvalitet.
Under mikroskopisk vejledning injicerer en laborant en enkelt sædcelle direkte ind i en ægcelle. Hvis ægget befrugtes indsættes embryonet i livmoderen til implantation.
Andre behandlinger
TESE (Testicular Sperm Extraction) og MESA (Microsurgical Epididymal Sperm Aspiration)
I nogle tilfælde, f.eks. hvis sædkanalerne er blokerede, er der slet ingen sædceller i ejakulationen. Det kan dog stadig være muligt at opnå sædceller direkte fra testiklerne (TESE) eller fra bitestikler (MESA). Der foretages et mindre kirurgisk indgreb for at udtage vævsprøver, som kan indeholde sædceller. Disse indgreb kræver lokalbedøvelse. Sædcellerne anvendes derefter i ICSI-behandlingen.
| Normalt leveres der nok sædceller fra et kirurgisk indgreb, til at de kan fryses til senere brug, hvis det er nødvendigt. |
|---|
Assisteret Hatchling
Inden implantering i livmoderen, skal cellerne ud af sin indkapsling, en såkaldt hatchling. Hos nogle kvinder synes membranen at blive hårdere med alderen og hæmmer herved hatchling.
I sådanne tilfælde kan gennembrydning af embryomembranen ske med en fortyndet syreopløsning eller laser før embryotransfereringen. Denne procedure udføres på embryoner i laboratorie, når der er behov for det. Ældre kvinder eller kvinder, som ikke er blevet gravide efter flere IVF-cyklusser, hjælpes ofte med denne behandling.
| Forbered dig på at gennemgå flere behandlingscyklusser. Graviditet er et resultat af en kompleks kombination af faktorer og hændelser. Selvom lægerne kan identificere de forhindringer, der modvirker graviditet, indebærer undfangelse stadig en grad af held. Mange par gennemgår flere cyklusser for at undfange. |
|---|
Frysning af æg og foster
Kryopreservation, også kaldet frysning, indebærer opbevaring af æg eller embryoner ved meget lave temperaturer, så de kan anvendes senere. Her er der mulighed for endnu en behandlingscyklus uden at skulle gentage processen med hormonel stimulering og udtagning af ægceller.
| Risikoen for flefoldsgraviditeter med infertilitetsbehandlinger er højere end normalt, men kan minimeres. Ved IVF eller ICSI resulterer 17% i tvillinggraviditet2 og 1 % i trillinger3. Dette skyldes primært at man indsætter flere embryoner i livmoderen for at øge chancerne for et vellykket resultat. Diskuter måder at minimere risikoen for flerfoldsgraviditeter med din læge. |
|---|
Ægdonation
Ægdonation indebærer, at en anden kvinde donerer sine æg, til en recipient, som ikke kan anvende sine egne æg. Ved ægdonation udføres IVF på den sædvanlige måde, bortset fra at donoren modtager medicinen for at stimulere ægproduktionen.
Samtidig får recipienten også medicin, således at hendes krop er parat til at modtage embryonet. Æggene befrugtes derefter på et laboratorium ved hjælp af sædceller fra recipientens partner, og embryonerne indsættes i recipientens livmoder.
| Fertilitetsbehandlinger er tidskrævende og til tider ekstremt stressende. Parrene gennemgår en række intense følelser. Humøret kan svinge fra håb til angst, fra glæde til skuffelse. Tal om dine følelser og. find ud af, hvordan du kan støtte din partner. |
|---|
Præimplantationsdiagnostik (PGD)
PGD er en teknik, der kan anvendes under IVF for at teste embryoner for en række genetiske lidelser. Testningen udføres på laboratoriet, før embryonet indsættes i livmoderen. Dette reducerer risikoen for at få et barn med en alvorlig genetisk lidelse. Screening kan detektere en række sygdomme, inklusive Downs syndrom, cystisk fibrose, hæmofili A, Tay-Sachs sygdom og Turners syndrom. PGD indiceres kun ved nogle veldefinerede tilstande.
| Der er ingen absolut succesrate for fertilitetsbehandlinger, og gennemsnit kan være misvisende. Den afhænger af mange faktorer, inklusive din alder, årsagen til dine vanskeligheder ved at undfange og lægernes ekspertise. |
|---|
1. Assisted Reproductive Technologies. A Guide for Patients. ASRM 2008; http://www.asrm.org/Patients/patientbooklets/ART.pdf 2. ESHRE. The European IVF monitoring programme (EIM), for the European Society of Human Reproduction and Embryology (ESHRE). Assisted reproductive technology in Europe, 2005. Results generated from European Registers by ESHRE. Hum Reprod 2009; 24:1267-1287.





