Fertilitetsbehandlinger med lav kompleksitet

Når først årsagerne til dine fertilitetsproblemer er fastslået, kan din læge påbegynde en af de følgende procedurer med lav kompleksitet. Disse behandlinger er de enkleste og mest almindelige i sammenligning med mere avancerede infertilitetsbehandlinger som f.eks. IVF. Flere fertilitetstest vil blive nødvendige undervejs for at overvåge behandlingen og justere behandlingsforløbet.

Kirurgiske procedurer

I nogle tilfælde kan vanskeligheder ved at undfange klares ved simpel kirurgi. Der er mange forskellige moderne teknikker til rådighed for både mænd og kvinder, der kan udføres under et besøg på en klinik.

Procedurer, der involverer kvinder, kan omfatte en laparoskopi eller hysteroskopi til behandling af endometriose eller fibroider, der påvirker æggelederne. Kirurgi kan også anvendes sammen med andre behandlinger.

Spørgsmål, der kan stilles på dette stadium

  • Hvor længe vil jeg være fraværende fra mit arbejde?
  • Hvor kan jeg få foretaget indgrebet?
  • Findes der information om behandlingen?
  • Hvilke bivirkninger eller komplikationer er der ved denne behandling?
  • Indebærer den noget ubehag?
  • Hvor store chancer har vi for at få et barn, hvis vi får denne behandling på denne klinik?
  • Hvor længe skal denne behandling vare for at give resultat?
  • Hvad skal vi gøre herefter, hvis denne behandling ikke virker?
  • Hvilken støtte eller rådgivning findes der? 
I forbindelse med de fleste procedurer kan du begynde at forsøge at undfange naturligt inden for nogle få uger eller måneder. Spørg lægen om varigheden for jeres bestemte tilfælde.

Hormonbehandlinger

I mange tilfælde skyldes vanskeligheder ved at undfange hormonelle ubalancer. Hormonel behandling erstatter eller forstærker naturligt forekommende hormoner og giver den hormonelle stimulering, der er nødvendig, for at et par kan undfange. 

Spørgsmål, der kan stilles på dette stadium

  • Findes der information om behandlingen?
  • Hvilke bivirkninger er der ved denne behandling?
  • Hvor store chancer har vi for at få et barn, hvis vi får denne behandling på denne klinik?
  • Hvor længe skal denne behandling vare for at give resultat?
  • Hvor stor risiko er der for flere graviditeter?
  • Hvad skal vi gøre herefter, hvis denne behandling ikke virker?
  • Hvilken støtte eller rådgivning findes der? 

Ovulationsinduktion (OI) Medicinen gives i form af injektioner, som du selv kan tage hjemme med en pen. Der er regelmæssige klinikkontroller for at sikre, at hormonniveauerne når det ønskede niveau.

Under den follikulære fase af en kvindes reproduktionscyklus, gives et humant follikelstimulerende hormon (FSH) i flere dage eller uger. FSH stimulerer udviklingen af follikler i æggestokkene og er med til at danne æg. Omkring den 11. dag i cyklussen kan der gives en enkel injektion med choriogonadotropin (hCG) for at hjælpe ægget med at slutmodne og fremkalde ægløsning. Æggene udløses og er parate til at blive befrugtede. På dette tidspunkt forsøges befrugtning enten via samleje eller insemination.

Insemination eller IUI (Intra-Uterine Insemination)

Insemination, også kaldet IUI (Intra-Uterine Insemination), anvendes ofte til at behandle vanskeligheder ved at undfange, der skyldes små sædmængder, lav sædkoncentration eller reduceret sædmotilitet. Den kan også anvendes til at behandle vanskeligheder ved at undfange, der skyldes problemer med livmoderhalsslimen eller immunologiske faktorer hos kvinden.

Sæd, der er opnået via masturbation, renses og sprøjtes i uterus omkring tidspunktet for ægløsning. Processen, kaldes IUI (intra-uterine insemination), udføres på en klinik af en specialist.

Under normale forhold når kun 1 til 10 af hver 14 millioner sædceller, der leveres naturligt i skeden, ægget, der venter for enden af æggelederen. Fordelen ved IUI er, at et stort antal sædceller kommmer tæt på ægcellen.

Spørgsmål, der kan stilles på dette stadium

  • Hvilken hormonbehandling vil give os det bedste resultat?
  • Hvor fremstilles disse hormoner?
  • Hvordan indgives hormoner?
  • Findes der information om behandlingen?
  • Hvilke bivirkninger er der ved denne behandling?
  • Indebærer den noget ubehag?
  • Hvor store chancer har vi for at få et barn, hvis vi får denne behandling på denne klinik?
  • Hvor længe skal denne behandling vare for at give resultat?
  • Hvor stor risiko er der for flere graviditeter?
  • Hvad skal vi gøre herefter, hvis denne behandling ikke virker?
  • Hvilken støtte eller rådgivning findes der? 
Forvent at få hormonbehandling i to til seks måneder afhængigt af virkningen af behandlingen.

1. Medications for Inducing Ovulation. A Guide for Patients. ASRM 2006; http://www.asrm.org/Patients/patientbooklets/ovulation_drugs.pdf