Beregning af ovulation

Når du forsøger at blive gravid, er det nyttigt at vide, hvordan ovulationen beregnes. Du kan gøre dette ved at tage din basale kropstemperatur) - din kropstemperatur, når du vågner efter en normal nattesøvn.
Det er let at gøre. Tag blot din mundtemperatur med et termometer, der måler i tiendedele grader som det første om morgenen, før du spiser eller begynder at bevæge dig omkring.
Tag din temperatur hver dag og begynd med den første dag i menstruationscyklussen. Noter også alle hændelser, der kan påvirke din temperatur eller fertilitet, som f.eks. blødning, søvnløshed eller sygdom, og hvornår du har samleje.
| Some women ovulating normally may not have a rise in temperature. Also, many other factors can affect your BTT, such as a fatigue or cold.1 |
|---|
En stigning i kropstemperaturen på ca. en halv grad omkring dag 14 i en gennemsnitlig 28-dages cyklus indikerer, at du har ovuleret, men beviser ikke ovulation.
| Et skema over basal temperatur kan være med til at bestemme, hvornår ovulationen finder sted, men først når den har fundet sted. På dette tidspunkt er dit “fertile vindue” lukket indtil den næste cyklus. |
|---|
Hvis din cyklus er regelmæssig, kan du anvende urin stiks som måler LH stigning, der kan hjælpe med at bestemme de dage, hvor du har størst chance for at blive gravid.
Kit til forudsigelse af ovulation
Disse er enkle, billige kit, som købes på et apotek, og som kan detektere stigningen af luteiniserende hormon (LH), der findes i urin kort inden ovulation. Den vigtigste fordel ved kit til forudsigelse af ovulation er deres evne til at forudsige ovulationen, inden den finder sted, og mens man stadig er i det fertile vindue. Det er dog ikke alle kvinder, som ovulerer, der har en LH-stigning, der vil blive detekteret med disse kit1.
| Chancerne for undfangelse er størst inden for den 6-dages periode, der ender på dagen for ovulation2. Hvis din cyklus er uregelmæssig, kortere end 21 dage eller længere end 35 dage, skal du bede din læge om hjælp til at bestemme din fertile fase. |
|---|
Samlejestillinger og vellykket undfangelse
Der er ikke noget videnskabeligt bevis for, at bestemte samlejestillinger eller at forholdsregler mod udsivning af sædceller fra vagina på nogen måde påvirker chancerne for at blive gravid2.
Mange par har imidlertid bestemte favoritstillinger i håb om, at det nytter. Dette er helt i orden, så længe de beriger dit sexliv og ikke påfører unødvendig stress! Det vigtigste er, at du og din partner føler jer godt tilpas og ikke oplever sex som en pligt.
| Det har vist sig, at nogle vandbaserede smøremidler, der findes i handelen, samt vaseline påvirker spermmotiliteten2. Bed din læge om at foreslå et smøremiddel, der kan anvendes sikkert i den periode, hvor du prøver at undfange. |
|---|
Generelt er målet at levere sædcellerne ved indgangen til cervix. Dette er ensbetydende med at undgå sexstillinger, der modarbejder tyngdekraften, f.eks. siddende eller stående stillinger.
Nogen forskning indikerer også, at de kontraktioner, der følger med den kvindelige orgasme, kan være med til at føre sædcellerne yderligere ind i cervix. Der er dog intet kendt forhold mellem orgasme og fertilitet2.
1. Fertility: An Overview. A Guide for Patients. ASRM 2003; http://www.asrm.org/Patients/patientbooklets/infertility_overview.pdf 2. Optimizing Natural Fertility. Fertil Steril 2008;90:S1-6.





