Abort
Spontant tab af et levedygtigt embryo eller foster fra livmoderen.
Ambulant patient
En person, der gennemgår en klinisk procedure, der ikke kræver indlæggelse på hospital.
Amenorrhoea
Udebleven menstruation hos en kvinde i den i den reproduktive alder. Fysiologiske tilstande af amenorrhoea ses under graviditet og amning. Uden for de reproduktive år er der ikke menstruation i barndommen og efter overgangsalderen. Se også præmatur overgangsalder.
Androlog
En medicinsk specialist, som arbejder med det mandlige helbred, især problemer med relation til det mandlige reproduktionssystem og urologiske problemer, som særligt vedrører mænd.
Assisterede Reproduktive Teknologier (ART)
Mange forskellige procedurer, der anvendes til at fremkalde undfangelse uden samleje, herunder IVF (In Vitro Fertilisation), GIFT (Gamete Intra-Fallopian Transfer) eller ZIFT (Zygote Intra-Fallopian Transfer), ICSI (Intracyto-plasmic Sperm Injection), MESA (Microsurgical Epididymal Sperm Aspiration) og TESE (Testicular Sperm Extraction).
Assisteret hatching
En procedure, hvorved der bores et lille hul i fosterets beskyttelsesmembran ved hjælp af en laseranordning eller en fortyndet syreopløsning for at fremme hatching og hjælpe til ved implantationen.
Autoimmun sygdom
En sygdom, hvor kroppen angriber sine egne celler på grund af et overaktivt immunrespons.
Azoospermi
En fuldstændig mangel på sædceller i sædvæsken. Se også oligospermi.
Basal kropstemperatur
Den laveste temperatur, som kroppen opnår, sædvanligvis målt omgående efter opvågnen, og før der foretages eventuelle fysiske aktiviteter. En stigning i kropstemperaturen på ca. en halv grad omkring 14 dage inde i en gennemsnitlig 28-dages cyklus indikerer, at der har fundet ægløsning sted.
Befrugtning
Det øjeblik i undfangelsen, hvor det genetiske materiale, der er i sædcellen og ægcellen, forener sig til dannelse af et embryo. Befrugtning finder normalt sted i æggelederen. Den kan også ske in vitro under en klinisk proces. Se også In vitro fertilisering.
Biopsi
Udtagning af en lille portion kropsvæv til mikroskopisk undersøgelse.
Biosyntese
En proces, hvorved der dannes kemiske forbindelser i kroppen fra usammensatte forbindelser eller mindre molekyler.
Blastocysttransferering
En procedure, hvorved man lader et embryo udvikle sig i ca. 5 eller 6 dage for at nå ‘blastocyststadiet’, før det indsættes i livmoderen til implantation.
Blære
Det organ, der opsamler urin, som udskilles af nyrene, før den udtømmes ved urinering.
Bølge af luteiniserende hormon
Detekteringen af forøgede niveauer af luteiniserende hormon (LH) indikerer en forestående ægløsning, dvs. at et modent æg er ved at blive frigivet fra en follikel.
Cervical mucus
Et naturligt smøremiddel, som kvindens krop producerer, der er med til at transportere sæd og beskytte mod infektion.
Cervix
Cervix eller halsen på livmoderen er den nederste, smalle del af livmoderen, hvor den munder ud i enden af vagina.
Chlamydia
En seksuelt overført infektion, som kan være asymptomatisk eller forårsage inflammation i kønsorganerne og udflåd, bækkensmerter og feber. Ubehandlet chlamydia kan føre til inflammatorisk bækkensygdom og fertilitetsproblemer.
Corpus luteum
En hormonudskillende masse i æggestokken, der dannes af resterne af en follikel hver gang, der frigives et æg. De hormoner, som massen producerer, forbereder livmoderen på implantation af fosteret. Hvis der ikke sker graviditet, udskilles massen under menstruation.
Diabetes
En tilstand, hvor bugspytkirtlen ikke producerer tilstrækkelig insulin (type 1 diabetes), eller kroppen ikke kan respondere normalt på den insulin, der dannes (type 2 diabetes). Dette forårsager, at glukoseniveauerne i blodet stiger og fører til symptomer som øget vandladning, ekstrem tørst og uforklaret vægttab.
Ejakulere
Den sædvæske, der udtømmes ved den mandlige orgasme, som er med til at transportere sædcellerne.
Ektopisk graviditet
En graviditet, hvor fosteret sætter sig fast uden for livmoderen og ikke kan holdes i live.
Embryo
De tidlige stadier af føtal vækst fra undfangelsen til den ottende uge i graviditeten.
Embryolog
En specialist, der er involveret i de forskellige aspekter af laboratorieprocedurer for assisteret reproduktion med relation til sædceller, ægceller og embryoner.
Embryotransferering
Den proces, hvorved et embryo indsættes i livmoderen, når ægget er blevet befrugtet uden for kroppen under en laboratorieprocedure.
Endokrinolog
En medicinsk specialist, der beskæftiger sig med undersøgelse af hormoner og infertilitet, og som først er uddannet som obstetriker/gynækolog.
Endometriebiopsi
Udtagning af en prøve af livmodervæggen til undersøgelse.
Endometriose
En tilstand hvorved de celler, der normalt udgør væggen i livmoderhulen, vokser uden for livmoderen, f.eks. i æggelederne, æggestokkene eller endog blæren eller tarmene. Årsagen er stort set ukendt. Ardannelse fra endometriose kan forårsage undfangelsesvanskeligheder.
Endometrium
Livmodervæggen, som udskilles under menstruationscyklussen. Hvis der sker undfangelse, implanterer embryoen sig selv i den frugtbare vaskulære membran, som nærer det voksende foster.
Epididymis
Et tæt sammenrullet rør, der er placeret over testiklerne eller testis, hvor sædcellerne modnes til befrugtning.
Fertilitetsbehandling
Enhver procedure, der anvendes for at forbedre fertiliteten eller for at hjælpe par med at opnå graviditet.
Fertilitetspsykolog
En specialbehandler med professionelle kvalifikationer inden for psykologi og rådgivning med relation til fertilitetproblemer.
Fibroid
En benign (dvs. ikke ondartet eller livstruende) tumor, der består af fibrøst væv, der kan dannes i livmodervæggen. Fibroide tumorer kan være til stede uden symptomer eller kan forårsage unormale menstruationsmønstre eller infertilitet.
Flerfoldsgraviditet
En graviditet med to eller flere fostre.
Follikel
En væskefyldt sæk i æggestokken, som indeholder det æg, der er frigivet under ægløsning. Hver måned udvikles et nyt æg, der bevæger sig mod æggelederen.
Follikelstimulerende Hormon
Et hormon, der frigives af hypofysen hos begge køn. Hos kvinder stimulerer FSH væksten af det ovariefollikel, der er nødvendigt til ægproduktion. Hos mænd stimulerer og understøtter FSH sædproduktionen. Forhøjede FSH-niveauer er forbundet med gonadotropinfejl hos både mænd og kvinder.
Frysning
Se Kryopreservation
Fåresyge
En virussygdom i ørespytkirtlerne. Hvis virussen pådrages efter puberteten, kan de sædproducerende celler i testiklerne beskadiges. I de fleste tilfælde er kun én testikel angrebet. Nogle mænd kan blive permanent sterile.
Gamet
En reproduktiv celle: sæd (mand) eller æg (kvinde).
Genital herpes
En seksuelt overført sygdom, der er forårsaget af herpes simplex vira type 1 eller type 2, som resulterer i sår på kønsorganerne.
GnRH-analoger
Lægemidler, der midlertidigt blokerer den naturlige frigivelse af luteiniserende hormon (LH) eller follikelstimulerende hormon (FSH) for at lade den hormonelle cyklus blive styret klinisk. Ved at undertrykke disse hormoner kan lægerne præcist kontrollere ovariestimulation og forhindre spontan ægløsning, før der udtages æg.
Gonadotropiner
Hormoner, der udskilles af hypofysen, der styrer den reproduktive funktion, som f.eks. det luteiniserende hormon (LH) og det follikelstimulerende hormon (FSH).
Gonadotropinfrigørende hormon (GnRH)
Et hormon, der udskilles fra hjernen, som igen stimulerer hypofysen til at producere hormoner, der er involveret i fertilitetscyklussen, hovedsageligt luteiniserende hormon (LH) og follikelstimulerende hormon (FSH).
Hepatitis
En sygdom, der karakteriseres ved inflammation af leveren, som skyldes forskellige ting, inklusive en række vira (dvs. A, B, C, E).
Hormonel ubalance
En unormal hormonel balance, der f.eks. kan opstå af for lidt eller for meget østrogen eller progesteron.
Hormoner
Kemiske budbringere, der produceres af kroppen, som sender instruktioner fra et organ til et andet.
Human immundefektvirus (HIV)/erhvervet immudefektsyndrom (AIDS)
En sygdom i det humane immunsystem, der er forårsaget af HIV-viruset, som kan pådrages gennem seksuel kontakt.
Humant choriongonadotropin (hCG)
Et hormon, der frigives af moderkagen efter implantation, der gør, at corpus luteum bliver ved med at producere østradiol og progesteron og således forhindrer menstruation. Hormonet gives også via injektion for at fremkalde ægløsning efter nogle fertilitetsbehandlinger. Hos mænd anvendes det til at stimulere produktionen af testosteron.
Humant menopausalt gonadotropin (hmG)
Naturlige stoffer, der findes i urinen hos kvinder i overgangsalderen. Når hMG først er udtrukket og steriliseret, gives det til kvinder for at stimulere ægløsning.
Hypofyse
Hypofysen kontrollerer funktionen af andre endokrine kirtler og er placeret nederst i hjernen. Den producerer hormoner, der omfatter det luteiniserende hormon (LH) og det follikelstimulerende hormon (FSH), som stimulerer æggestokkene og testiklerne.
Hypogonadotropisk hypogonadisme (HH)
Nedsat aktivitet af hypothalamus eller hypofysen, der resulterer i funktion under gennemsnittet af æggestokkene eller testiklerne og lav produktion af hormonerne luteiniserende hormon (LH) og follikelstimulerende hormon (FSH), østrogen, progesteron og testosteron, som er nødvendigt for reproduktion.
Hypothalamus
Den kirtel nederst i hjernen, der styrer frigivelsen af hormoner fra hypofysen.
Hysteroskopi
En visuel undersøgelse af livmoderen via vagina ved hjælp af et teleskopinstrument for at identificere eventuelle misdannelser i livmodervæggen, forekomst af myomer, fibroide vækster eller beskadigelse af æggelederne. Hvis det er nødvendigt, kan der samtidigt udføres en mindre operation, uden at det er nødvendigt at foretage en større incision.
Intracytoplasmic Sperm Injection (ICSI)
En enkelt sædcelle injiceres direkte ind i en ægcelle ved hjælp af et mikroscop. Hvis der finder fusion sted, indsættes fosteret i livmoderen til implantation. Denne kliniske procedure anvendes ofte sammen med in vitro fertilisering, hvis den mandlige partner har et meget lavt antal sædceller, lav sædmotilitet eller sædceller af dårlig kvalitet.
Idiopatisk infertilitet
Uforklaret infertilitet.
Immunsystemsygdomme
Ved sjældne lejligheder kan et hæmmet immunsystem betragte ægget og sædcellerne som et ‘fremmedlegeme’ og angribe det som en ‘ubuden gæst.’
Implantation
Den proces, hvorved embryonerne indkapsler sig i slimhinden i livmoderen. Cellerne fra embryonet forbinder sig til sidst med moderens blodkar for at danne moderkagen. Se også Ektopisk graviditet.
In vitro fertilisering (IVF)
Æg, der produceres ved hjælp af fertilitetsmedicin, hentes fra kvindens krop og befrugtes med sæd i et laboratoriemiljø. De resulterende embryoner indføres via kateter i livmoderen.
In Vivo
En proces, der foregår inde i kroppen.
Immune system disorders
On rare occasions, an impaired immune system may regard the egg or sperm as a ‘foreign body,’ and attack it as an ‘intruder.’
Infertilitet eller primær infertilitet
Et pars manglende evne til at undfange efter et år med ubeskyttede samlejer – seks måneder, hvis kvinden er over 35 – eller den manglende evne til at gå en graviditet ud til en levende fødsel. Se også Subfertilitet.
Inflammatorisk bækkensygdom
Et generisk udtryk for inflammation i livmoderen, æggelederne og/eller æggestokkene, som kan føre til ardannelse eller sammenvoksninger med det nærliggende væv. Inflammatorisk bækkensygdom kan referere til virale, fungale, parasitiske eller bakterielle infektioner og er ofte forbundet med seksuelt overførte infektioner.
Intrauterin anordning (IUD)
Et præventionsmiddel, der består et lille stykke bøjet plastic, som forhindrer graviditet ved at ændre omgivelserne i livmoderen.
Intrauterin insemination (IUI)
En procedure, hvorved der indsættes sædceller direkte i livmoderen via livmoderhalsen ved hjælp af et kateter.
Kromosomer
Strukturer, der findes i cellekerner, som indeholder gener og bærer arvelig information, såsom øjenfarve, blodtype og modtagelighed over for sygdom. Mennesker har 23 par kromosomer. Et sæt af 23 kromosomer arves fra den biologiske mor via hendes æg og det andet fra den biologiske far via hans sæd. Hver sædcelle indeholder enten mandlige eller kvindelige kønskromosomer, der som sådan bestemmer fosterets køn. Der sker genetiske abnormiteter, når der fødes et barn med et manglende kromosom eller med flere kopier af et kromosompar.
Kryopreservation
En teknik, der anvendes til at opbevare humant væv ved meget lave temperaturer. Embryoner, der ikke bruges i en ART-cyklus, kan blive bevaret på denne måde til senere brug. Kaldes også “frysning”.
Kryptorkidisme
En tilstand, der normalt opdages ved fødslen eller i barndommen, hvor testiklerne ikke er sunket ned. Når et drengefoster udvikles i livmoderen, dannes dets testikler normalt i maven og falder ned i skrotum kort inden fødslen. Ikke-nedsunkne testikler falder normalt ned af sig selv omkring den sjette levemåned, men det er ikke sandsynligt, at de falder ned af sig selv efter denne periode.
Kunstig insemination (AI – Artificial Insemination)
Procedure, hvorved der føres sædceller via vagina ind i livmoderhalsen eller livmoderen ved hjælp af et kateter. Teknikken anvendes til at indsætte donorsæd eller for at løse problemer med seksuelle præstationer, interaktion mellem sæd og slim eller sædkvalitet.
Kønsvorter
Benigne vækster på genitalierne, udvendigt eller indvendigt, som er forårsaget af det humane papillomavirus (HPV).
Laparoskopi
Undersøgelse af bækkenområdet med et lille teleskop, der kaldes et laparoskop.
Lutealfase
Dagene i den menstruelle cyklus efter ægløsning, når corpus luteum danner progesteron til forberedelse af embryoimplantation.
Luteiniserende hormon (LH)
Et hypofysehormon, der stimulerer kønskirtlerne. Hos en mand er LH nødvendigt til produktion af sæd og testosteron. Hos en kvinde er LH nødvendigt til produktion af østrogen.
Manuel palpering
En fysisk undersøgelse af eventuelle genitale abnormiteter eller andre fysiske tegn, der kan være forbundet med vanskeligheder ved at undfange.
Medfødte abnormiteter
Fysiske abnormiteter, der er til stede ved fødslen.
Menstruation
Udskillelse af livmodervæggen ved blødning. Hvis der ikke forekommer graviditet, sker dette normalt ca. en gang hver 28. dag.
Mikromanipulation
En række teknikker, der udføres på et laboratorium med mikroskopisk vejledning, som f.eks. ICSI (Intracytoplasmic Sperm Injection).
Motilitet
Sædcellers evne til at svømme eller bevæge sig. Lav motilitet betyder, at sædcellerne har færre chancer for at nå og befrugte ægget.
Myom
En godartet tumor i livmoderen, der består af muskelvæv. Myomer er ofte årsag til vedvarende infertilitet eller aborter.
Obstetriker/gynækolog (OBGYN)
En læge, som forløser børn og er specialiseret i behandling af de kvindelige reproduktionsorganer.
OHSS (Ovarian Hyper Stimulation Syndrome – ovarielt hyperstimulationssyndrom)
En tilstand, der karakteriseres af forstørrelse af æggestokkene, væskeretention og vægtforøgelse. Kan forekomme, når æggestokkene er overstimulerede under assisteret reproduktion.
Oligospermi
En tilstand, hvor en sædprøve indeholder under 20 millioner spermatozoer pr. sædudtømning. Mange medicinske tilstande reducerer sædkoncentrationen. Virkningerne kan være midlertidige eller permanente. Se også Azoospermi.
Ovariefollikel
Den struktur, hvor æggene næres til modning. Selvom generelt kun et æg frigøres ad gangen, begynder et sted mellem 10 og 20 follikler den månedlige modningsproces. De overskydende ovariefollikler reabsorberes, før der sker ægløsning.
Ovariesvigt
Æggestokkenes manglende respons på hormonel stimulering fra hypofysen på grund af beskadigelse af eller misdannelse i æggestokkene eller en kronisk sygdom som f.eks. autoimmun sygdom eller aldringsproces.
Overgangsalder
Diagnosticeres typisk 12 måneder efter en kvindes sidste menstruationscyklus. Den naturlige overgangsalder indtræder, når æggestokkene nedsætter deres produktion af kønshormonerne østrogen og progesteron og markerer enden på en kvindes fertilitet. Se Præmatur overgangsalder.
Ovulationsinduktion (OI)
Medicinsk behandling, der foretages for at igangsætte ægløsning.
PCOS (polycystisk ovariesyndrom)
En hormonel ubalance, der fører til dannelsen af ovariecyster og bringer forstyrrelse i ægløsningen. Uden progesteron er en kvindes menstruationscyklus uregelmæssig eller mangler.
Penis
Det mandlige kønsorgan, der leverer sæd med sædceller i vagina ved ejakulation. Under seksuel stimulering bliver penis erigeret, når dens svampevæv fyldes med blod.
Placenta (moderkage)
Et midlertidigt organ gennem hvilket, moderen nærer det voksende foster, overfører ilt og modtager kuldioxid fra fosteret. Efter fødslen løsrives moderkagen fra livmodervæggen og udstødes fra kroppen som efterbyrd.
Progesteron
Et hormon, der udskilles af corpus luteum for at forberede kroppen på graviditet og, hvis der indtræder graviditet, for at bevare det indtil fødslen via moderkagen. Hvis der ikke sker implantation, falder hormonniveauerne, endometriet nedbrydes, og menstruationen indtræffer.
Prolaktin
Et hormon, der produceres i hjernen, som stimulerer diegivning – strømmen af brystmælk.
Prostata
En kirtel hos mænd på størrelse med en kastanje, der sidder under blæren, og som producerer 60 % af den sædvæske, der anvendes til at transportere sædcellerne.
Præmatur overgangsalder eller præmaturt ovariesvigt
Overgangsalder, der indtræder ved eller før 40 års alderen, er et resultat af genetiske autoimmune sygdomme, medicinske procedurer eller behandlinger.
Pubertet
Ungdomsstadiet, der er markeret af udviklingen af sekundære kønskarakteristika, herunder menstruation hos kvinder. Hos piger indtræder puberteten mellem 11 og 14 års alderen og hos drenge mellem 13 og 16 års alderen.
Rekombinante lægemidler
Lægemidler, der er fremstillet ved hjælp af rekombinante DNA-teknikker. Disse teknikker involverer modificering af DNA til at indeholde gener fra to forskellige kilder. Rekombinant teknologi anvendes ofte til at producere ekstremt rene terapeutiske lægemidler.
Skrotum
Den hudpose under penis, som indeholder testiklerne eller testis.
Sterilitet
En irreversibel tilstand, der forhindrer undfangelse.
Subfertilitet
En tilstand, der påvirker par, som allerede har undfanget eller fået en abort eller ét barn, men som nu oplever vanskeligheder ved at udvide deres familie. Se også Infertilitet eller Primær infertilitet.
Sædblærer
To poser, der er placeret bag den mandlige blære, og som producerer en del af den sædvæske, der anvendes til at transportere og ernære sædcellerne.
Sædceller eller spermatozoer
Den gamet eller reproduktive celle, der bærer den mandlige genetiske information frem til det kvindelige æg.
Sædleder
Et langt buet rør, der udgør en del af sædopbevaringen og transportsystemet.
Sædmotilitet
Procentdelen af alle bevægende sædceller i en sædprøve.
Sædtal
Antallet af sædceller i en sædudtømning. Kaldes også sædkoncentration og opgives som antallet af sædceller pr. milliliter. Se også Azoospermi og Oligospermi.
Sædvæske
Den væske, der frigives af penis under orgasme, som er med til at transportere de sædceller, der dannes i testiklerne.
TESE (Testicular Sperm Extraction) og MESA (Microsurgical Epididymal Sperm Aspiration)
Ekstraktion af sædceller direkte fra testiklerne (TESE) eller fra epididymis (MESA), hvis der ikke findes sædceller i sædudtømningen. Der foretages et mindre kirurgisk indgreb for at fjerne vævsprøver, som kan indeholde sædceller. Sædcellerne anvendes derefter i ICSI- (Intracytoplasmic Sperm Injection) behandlingen.
Testikelkræft
En ondartet tumor, der udvikles i testiklerne, kan ødelægge testikelvævet. Hvis den ikke opdages tilstrækkeligt tidligt, kan den også spredes til andre dele af kroppen.
Testikler eller testes
De mandlige kønskirtler, som er placeret i en sæk under penis, der kaldes skrotum. Deres hovedfunktioner er at producere sædceller og frigive det mandlige kønshormon testosteron. For at producere og ernære sædcellerne forbliver temperaturen inde i testiklerne omkring 1°C køligere end den normale kropstemperatur.
Testosteron
Det mandlige hormon, der er ansvarligt for at danne sekundære kønskarakteristika, som f.eks. ansigtshår, og understøtte kønsdriften. Testosteron er også nødvendig for udviklingen af sæd.
Tubar graviditet
Udviklingen og fæstelsen af et embryo i en æggeleder. Se også ektopisk graviditet.
Udtagning af æg
En procedure, der anvendes til at få æg fra ovariefolliklerne til brug ved in vitro fertilisering. Hentningen kan foretages under en laparoskopisk procedure eller via vagina med brug af en stump sprøjte ved hjælp af ultralyd til at lokalisere folliklen i æggestokken.
Ultralyd
En medicinsk billedteknik, der anvendes i stedet for røntgen til at vise de reproduktive organer og overvåge udviklingen af folliklerne.
Undfangelse
Det øjeblik i befrugtningen, hvor sædcellen møder og trænger igennem ægget.
Uregelmæssig ægløsning
Menstruationscyklusser, der varierer mere end nogle få dage i længde fra måned til måned, betragtes som uregelmæssige. De fleste menstruationscyklusser sker ca. hver fjerde uge med et normalt mellemliggende område på 24 til 35 dage.
Urolog
En medicinsk specialist, der beskæftiger sig med behandling af urinvejene og det urogenitale system.
Uterus (livmoder)
Et pæreformet organ, der også kaldes moderskødet, som understøtter det voksende foster under graviditeten. Livmoderen består af: Den cervikale åbning, livmoderhalsen og livmoderhulen. De to æggeledere, der er åbne ind til livmoderen.
Vagina
Den muskulære åbning, som sædcellerne bevæger sig gennem for at nå et æg. Vagina fungerer også som en passage for menstruationsblod og sekreter, som kan hjælpe eller spærre for sædcellerne på deres vandring til befrugtning af et æg.
Zygot
Den enkelte celle, der dannes, når en sædcelle befrugter et æg.
Æg
Et modnet æg.
Æggeleder
En tragtformet passage, hvorigennem sæden føres mod ægget, og de befrugtede æg føres til livmoderhulen.
Æggestokke
Mandelformet(de) organ(er), der er placeret på begge sider af livmoderen, og som producerer og frigiver modne ægceller og hormonerne østrogen og progesteron.
Ægløsning (ovulation)
Frigivelsen af det modnede æg eller ægcelle fra ovariefolliklen.
Østrogen
Et hormon, der stimulerer de sekundære kvindelige seksuelle karakteristika og styrer menstruationscyklussens forløb. Østrogen produceres også i lave mængder hos mænd.
Årebrok
Forekomsten af varikøse vener omkring testiklerne forårsaget af dårlig cirkulation. Den forøgede blodmængde fører til en temperaturstigning i testiklerne. Dette forårsager unormale testosteronniveauer, som hindrer sædproduktionen.